Betina Richardt

Min baggrund:

Jeg hedder Betina Richardt, født juli 1961.
Jeg er gift siden 1990 og har 3 voksne børn + en bonus.

I 2013 afsluttede jeg en 2-årig RAB-godkendt uddannelse (www.rab-behandlere.dk/cm149/)  til healingsmassør og samtaleterapeut på Kilden. Sideløbende har jeg praktiseret min lærdom og udviklet min erfaring.


Jeg er født i en baggård i Indre København i 1961. Jeg levede en meget kærlig og tryg barndom indtil min far, der var snedkermester, kom frygteligt til skade i en bilulykke i 1968. Han fik blandt andet afasi hvilket skærpede mine sanser omkring andre slags sprog; kropssprog, intuition, stemninger.

Min interesse har altid gået i retning af det menneskelige, og jeg har siden mit første sommerjob som 15-årig, arbejdet med hjerneskadede, børn, ældre; jobs hvor jeg kunne bruge min indfølingsevne og hjælpe mennesker der havde brug for det.

Som 40-årig fik jeg mulighed for at prøve noget nyt, og da jeg altid har været kreativ og haft interesse for at sy, tog jeg en treårig uddannelse som håndværks skrædder. Ved siden af tog jeg nogle kurser i Reiki-healing og fandt at interessen for at arbejde med mennesker trak mere i mig.

Efter endnu nogle år hvor jeg havde forskellige jobs, fik jeg igen mulighed for at uddanne mig og nåede således frem til Kilden i Valby hvor jeg gennem mere end 2 år fulgte moduler og gennemført denne RAB-godkendte uddannelse.